Søg i denne blog

mandag den 25. marts 2019

Arbejde og værdier

Det er godt nok, længe siden jeg har skrevet et indlæg, men her kommer det.

Jeg har længe været frustreret over, at arbejde og familie sjælendt kan fungere sammen, uden at det går ud over den anden.

Vi har i år, været hårdt ramt af sygdom - opkast, forkølelse og dårlig mave. Vi har alle været nede at ligge, men børnene er mest ramt. Det giver en del sygdom til os forældre.
På min arbejdsplads, bliver vi kaldt til samtale, hvis vi har to sygdomsperioder indenfor seks måneder. Tja.... den "kvote" bliver hurtigt brugt. Faktisk har jeg allerede i år, haft lige så meget sygdom, som jeg havde hele sidste år. Avs, den er ikke rar og jeg er virkelig presset.

Jeg har muligheden for, at tage børn med på arbejde - alt efter hvad de fejler og om de smitter. Men altså, det er børn og som regel smitter det! Mine børn er som regel rigtig gode til at være stille og tage hensyn når de er med og jeg når faktisk meget af det jeg skal lave. Det er jo rart. Men jeg kan jo ikke have dem med konstant. Jeg tror heller ikke mine kollegaer er lige imponeret over børn på arbejdspladsen. De er nu også oppe i årene og har måske glemt det press man er i.

Nu har jeg fået mulighed for, at få en oldsag af en bærbar med hjem - når altså sygdommen kan planlægges! Ja ja, det er en forbedring, men chefen er stadig ikke imponeret når jeg den ene uge må være hjemme nogle dage og ugen efter kommer og spørg om jeg må låne den med hjem. Det er i øvrigt en dele computer blandt alle i afdelingen.

Alt dette, har fået mig til at tænke på hvilke værdier der for mig, er vigtig når det kommer til arbejde, mine børn og mit liv.
Jeg kan ikke undgå at arbejde. Det bliver i hvert fald svært. Jeg kan heller ikke, lademine børn passe sig selv. Det kunne jeg aldrig finde på, så hellere mangle et arbejde.
Men hvorfor skal det være så svært, at forene? Hvorfor har arbejdspladserne så stor modstand, mod at få det til at fungere?

Helt egoistisk, kan jeg jo ikke forstå, at en som mig, der er skide dygtig til mit arbejde (yes, og det står jeg ved, at jeg er), ikke må have en pc stående hjemme og have mulighed for, at passe arbejde og familie? Hvorfor ser virksomhederne ikke mere på de bløde værdier frem for tal?
En glad medarbejder producerer mere. Jeg tænker også, at en glad medarbejder der føler sig hørt og er med til at finde personlige løsninger, er mere glad for sin arbejdsplads og har større sandsynlighed for at blive på arbejdspladsen og ikke søge videre.

Tænk, hvis man som virksomhed, løsnede på arbejdstider og former, og gjorde det mere personligt? Jeg tror, at man på sigt, ville få langt gladere medarbejdere og mindre sygdom. En øv dag, bliver måske til en halv arbejdsdag (produktivitets mæssigt), frem for en sygedag.
Barn syg, bliver til en arbejdsdag der hjemme.
Den berømte "klat" sygdom, kan man måske komme udenom, ved at medarbejderen netop kan arbejde hjemme. Ærligt - jeg tager ikke på arbejde med voldsom kvalme, meget tynd mave eller en hovedpine jeg ikke kan klare med smertestillende - omvendt kan jeg ikke se, problemet i, at arbejde der hjemme. Det er på nedsat styrke, tæt på et toilet (eller som sidst jeg var syg, og brugte 100+ kleenex på 1 dag!!), man kan sidde i sofaen og tage det roligt.

Mon ikke, det er på tide, at virksomhederne ser forbi tal og statistikker og lidt mere på individuelle løsninger.

Jeg ved, i hvert fald, hvad jeg vil forestrække til hver en tid!