Jeps. Hjemme hos os, kan morgenener være ret hektiske. De kan gå fra stille og roligt til totalt panik.
Jeg har den luksus at jeg først møder kl 9. Så i princippet har vi enormt god tid. Og det er ren luksus vi kan nyde morgenmad sammen og få en god start på dagen. Det værdsætter jeg virkelig.
Men panikken sker i det øjeblik jeg enten vågner lidt for sent, vi har glemt at smørre madpakker aftenen forinden eller pigerne har glemt at vække deres ører og alt skal gentages i det uendelige, hvor jeg til sidst ender med selv at gøre det.
Det kan også dreje sig om, et totalt hysterisk barn, der purre nægter alt.
Så kan jeg godt mærke at mit stressniveau stiger markant og tålmodigheden kommer gevaldigt på prøve :)
Ud af døren kommer vi altid, ogvi når det hele - til trods for at der må løbes lidt til tider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar