Søg i denne blog

mandag den 3. august 2015

Slut med ferie

Så kom dagen, hvor sommerferien sluttede.
Vækkeruret ringede kl. 5.00 og igen 5.20. Den yngste lå allerede under min dyne 4.45 og puttede.
Op det gik. Skiftetøjet skulle pakkes, morgenmaden gøres klar, den ældste skulle vækkes over en række gange, kaffen sat over. Kl 5.45 sad vi og fik morgenmad og vågnede til lidt morgen tv.

Vi har ikke tv som sådan, men vi har Netflix og det fungerer super godt. Og den store på 6 år, kan selv tænde for tv'et, finde frem til Netflix og finde ud af hvad de skal se.

Kl. 6.30 gik jeg ud for at gøre mig klar. Håret skulle sættes, mascaraen side perfekt. Lidt diskret læbestift kom der også på.
Så skulle ungerne ud og børste tænder, alt imens jeg kæmpede med at finde helt rigtige nederdele og en t-shirt der kunne gå til det.
Pigerne ind og i tøjet, håret sættes i to fletninger - sikke yndige de blev :)

Tju hej, og så gik tiden stærkt. Skoene skulle på, taskerne pakkes med hver deres madpakke og drikkedunk.
I og med det var første dag tilbage fra ferien fik de også hver deres bamse med.

Ud af døren, ned med elevator, rundt om bygningen, og hvad har jeg så ikke glemt? Posen med skiftetøj. Tilbage igen.

Alt i alt er morgenen bare gået super godt. Og da pigerne skulle hentes var de begge bare så glade. Den yngste på 4 har snakket konstant hele morgenen og hele vejen hjem, så den store måtte række en finger i vejret, for at få indført et ord eller tre :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar